Før du starter
Hvorfor tager du testen?
Det er vigtigt, at du har et formål med at tage en DNA-test. Det kan være, at du gerne vil se, om dit slægtstræ er korrekt. Eller du har lyst til at finde fjernere familiemedlemmer, som du ikke kender til i dag, fx i udlandet. Eller du har måske en person i dit slægtstræ, der ikke er identificeret, fx en ukendt far eller farfar.
Hvis du ikke har et mål med testen, vil du have svært ved at analysere resultaterne, når de kommer ... for hvad skal du kikke efter? Samtidig skal du være parat til at acceptere de resultater, som kan komme ud af en DNA-test. DNA lyver ikke!
Forskellige typer af tests
De fleste starter med den såkaldte autosomale test. Den hedder også "Family Finder" eller tilsvarende betegnelser. Testen er god, fordi den fortæller dig, hvem du er i familie med, og hvor tæt I er i familie. Men der er også andre typer af DNA-test såsom Y-DNA og mtDNA test.
Valg af testfirma
Der findes på verdensplan en række store udbydere. De største er Familytree DNA, MyHeritage, Ancestry og 23andme. De har hver deres fordele og ulempler, så valget af firma afhænger af, hvad der er vigtigt i din situation. Det kan være geografisk dækning af testede personer, udvalget af testmuligheder eller mulighed for overførsel af testen til andre udbydere.
Dette kan du anvende testen til
Resultatet af en autosomal test er, at du finder testede personer, som du deler en større eller mindre mængde DNA med - ofte flere tusinde matches. Der kan også gives nogle sandsynligheder for hvor tæt du er i familie med en match, men ikke konkret, hvordan I er i familie med hinanden. Deler du tilstrækkelig meget DNA med en anden person i databasen, er det helt givet, at I er i familie - men det er din egen opgave at finde ud af, hvordan.
Andre testtyper giver tilsvarende personer, som du er i familie med på fx din fædrene side eller mødrene side, men ikke hvor tæt I er i familie.
.
Autosomal test: Dette er testen, man ofte starter med, og det er den mest udbredte. Den sammenligner et meget stort antal punkter på de 22 kromosom-par, som du arver tilfældigt fra din mor og din far. Den er effektiv til at finde personer, som du er i familie med. Dens styrke er, at den indikerer, hvor tæt i familie I er. Derfor er den ideel til slægtsforskning.
Y-DNA test: Undersøger den genetiske kode, der findes på Y-kromosomet, som kun findes hos mænd. Da dette kromosom udelukkende nedarves fra faderen og aldrig fra moderen, vil denne DNA-analyse give dig informationer, der er specifik for din fædrenes slægt i familien. Den kan spore din rent fædrenes linje tusinde år tilbage i tiden, men giver sjælden information om identificerbar slægt.
Mitochondrial DNA: En speciel test af det DNA, som kvinder har i den såkaldte mitochondrial. Testen kan tages af mænd og kvinder, men sporer kun den rent mødrene anelinje. Den anvendes tilsvarende Y-DNA og giver en rent kvindelig linje tusinde år tilbage i tiden.
MyHeritage
Har kun autosomal test.
Flest danske matches i deres database.
Gode analyseværktøjer.
Test fra andre firmaer kan uploades.
FamilyTree DNA
Har alle tre test.
Mange testede fra Europa.
Rimelige analyseværktøjer.
Test fra andre firmaer kan uploades.
Ancestry DNA
Har kun autosomal test.
Mange testede fra USA.
Begrænsede analyseværktøjer.
Kan ikke uploade test fra andre firmaer.
23andme
Fokus på DNA til helbredsanalyse.
Relativt få testede.
Begrænsede analyseværktøjer.
Dette får du ikke ud af testen
Hvis du tror, at en DNA-test automatisk fortæller dig, hvem dine forfædre var, bliver du skuffet. Din DNA-test danner ikke automatisk et slægtstræ. Du får mest ud af din DNA-test, hvis du i forvejen kender de nærmeste 5 - 7 generationer af din slægt – og gerne flere.
De oplysninger, som testen giver om din etnicitet, fortæller heller ikke noget konkret om dine aner. Faktisk er etnicitets-procenterne meget usikre og er kun et generelt billede af, om dit DNA ligner de typiske DNA-profiler fra andre regioner (læs mere om etnicitet her).
