Når du får resultaterne
Tolkning af etnicitet
Der er mange, der tager en DNA-test for at lære noget om sin "etnicitet".
Leverandørerne reklamerer med dette, som om man kan ”afdække sin etniske oprindelse”. Det er en sandhed med modifikationer – store modifikationer.
DNA-etnicitet kan ikke anvendes til at fortælle, hvilke aner man har.
I bedste fald kan etniciteten give nogle fingerpeg om, hvilke regioner ens aner kommer fra – men ikke hvor langt tilbage i tiden de ligger, og de er behæftede med meget store usikkerheder.
Det er vigtigt, at du har et formål med at tage en DNA-test. Det kan være, at du gerne vil se, om dit slægtstræ er korrekt. Eller du har lyst til at finde fjernere familiemedlemmer, som du ikke kender til i dag, fx i udlandet. Eller du har måske en person i dit slægtstræ, der ikke er identificeret, fx en ukendt far eller farfar.
Der er kun én måde, man kan finde sine aner på: Slægtsforskning. Det vil sige finde sine aner skridt for skridt tilbage i tiden. DNA-testen kan man anvende ved at se på DNA-matches, og det kan hjælpe en med at opbygge sit slægtstræ – det kan den såkaldte ”etnicitet” ikke.
Læs mere om etnicitet i bogen "12 spørgsmål fra slægtsforskere".
Autosomal test
Den autosomale test (Family Finder hos Family Tree DNA) sammenligner dit DNA med alle andre personer, der findes i firmaets DNA-database. Du får en liste - ofte flere tusinde - over personer, som du deler DNA med, men mængden af fælles DNA varierer meget. Langt de fleste af disse "matches" deler du kun lidt DNA med, og de er derfor meget langt væk i dit stamtræ - andre er tættere på, og det er de mest interessante.
Hvor kommer dit DNA fra?
Dine matches er baseret på, at du arver ca. 50% DNA fra hver af dine forældre, dvs. ca. 25% fra hver af dine bedsteforældre, ca. 12,5% fra dine oldeforældre osv. Tallene er dog kun ca. tal, og desto flere generationer man går tilbage, desto mere varierer de konkrete procental.
Hvis du derfor har en match, som du deler fx 1% DNA med, så er I helt givet i familie med hinanden og har en fælles ane. Men hvor mange generationer tilbage du finder den fælles ane, kan normalt ikke bestemmes entydigt (før man finder den fælles ane).
Det betyder tallene
Størrelsen af match (dvs. hvor tæt i familie man er) måles enten i % eller cM-værdier. Begge dele følger den samme skala. De gennemsnitlige cM-værdier er angivet her (muligt interval er anført i parentes):
Søskende: 2613/35% (1633-3488 cM)
Havlsøskende: 1759/24% (1160-2436 cM)
Forældre/barn: 3487/47% (2376-3720 CM)
Fætre/kusiner: 866/12% (396-1397 cM)
Fælles oldeforældre: 229/3% (41-592 cM)
Som det fremgår, er der stor variation i cM-tallet selv for den samme type familierelation - og jo længere væk, desto større variation.
Brug af matches
For hver match du har, kan du i princippet finde den ane, som du og din match har til fælles. Det er nemmest med de matches, der er tættest på (dvs. de højeste cM-værdier), så start med disse og arbejd ned gennem listen.
Det er en forudsætning for at finde den fælles ane, at du har et slægtstræ, der går i hvert fald 4-5 generationer tilbage. Så har du ikke et slægtstræ, skal du starte med helt almindelig slægts-forskning og bygge dette op. Det kan være, at din match ikke har et slægtstræ, og så er eneste mulighed at tage kontakt til vedkommende og få hjælp - ellers må du selv udarbejde et slægtstræ for matchens aner også.
Ved at sammenligne slægtstræer 4-5 generationer tilbage kan man i princippet finde den fælles ane for matches, der er større end ca. 40 cM.
Er din match med en anden person mindre end 40 cM bliver det svært. Dels skal begge slægtstræer føres længere tilbage og dels øges sandsynligheden for, at der enten er manglende led eller en far i slægtstræet alligevel ikke er faren.
Er din match mindre end 15 cM er mit råd ikke at bruge tid på sådanne, selv om man godt kan være i slægt med hinanden.
