Familiesøgning

Ukendt far/mor


Afhængig af, hvad du ved om din far/mor, anvendes forskellige metoder. Hvis du kender navn m.v. er der tale om detektivarbejde og opslag i databaser - ved du meget lidt om dem, anvendes i dag først og fremmest DNA-metoder. Her finder vi de matches, du har på din fars/mors side, og gennem analyse af deres familie kan vi komme på sporet af dine forældre.

Find søskende


At finde hel- og især halvsøskende kan være en udfordring. Det er ikke altid sikkert, at man har krav på oplysningerne fra det offentlige. Som regel må man kombinere detektivarbejde med databaser og DNA-metoder for at finde søskende. Hvad der er relevant i den enkelte situation, er helt afhængig af de konkrete forhold.

Udlagt barnefar


Mange slægtsforskere har i deres slægtstræ en eller flere udlagte barnefædre - eller fødsler, hvor der slet ikke er nævnt nogen far. For at udfylde disse huller kan man anvende DNA-analyser, der i mange tilfælde giver svaret. Også selv om der måtte være en faderskabssag - for kan man være sikker på, at den rigtige mand blev dømt som far?

Arvesager


Jeg hjælper med arvesager. Der er typisk tale om danske bobestyrerere, der skal lokalisere arvinger i udlandet. Eller det erudenlandske skifteretter, der skal finde arvinger i Norden til afdøde personer i deres land.

Adoption


Der er gode muligheder for at identificere og få indsigt i en adoptionssag, men det kan alligevel godt være svært at vide, hvordan man bærer sig ad. Når de biologiske forældre er kendte, har man sikkert også lyst til at få afdækket, hvad man har af biologisk familie i øvrigt.

Testimonials

Min søster og jeg vidste godt, at vi havde et hul i vores familiehistorie, men at det betød så meget for os - vidste vi ikke, før du begyndte at sætte indhold i det. Og sikke en historie du har afdækket. Vi er dig meget taknemmelige.

— Jens


Jeg er rigtig glad for resultatet af eftersøgningen. Jeg har længe tænkt på at finde min familie, men tænkte ikke det kunne lade sig gøre.

— Birgitte